Cristin-resultat-ID: 2031803
Sist endret: 23. juni 2022, 11:31
NVI-rapporteringsår: 2022
Resultat
Vitenskapelig artikkel
2022

Borremose. Landsbyen, mosen og landskabet - naturvidenskabelige undersøgelser.

Bidragsytere:
  • Jes Martens og
  • Charlie Christensen

Tidsskrift

Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie
ISSN 0084-585X
NVI-nivå 1

Om resultatet

Vitenskapelig artikkel
Publiseringsår: 2022
Trykket: 2022
Volum: 2018
Sider: 17 - 93

Klassifisering

Vitenskapsdisipliner

Arkeologi • Nordisk arkeologi • Zoologiske og botaniske fag

Emneord

Førromersk jernalder • Klimaendringer • Boplassarkeologi • Miljøarkeoologi • Befæstede boplasser • Arkeobotanikk

Beskrivelse Beskrivelse

Tittel

Borremose. Landsbyen, mosen og landskabet - naturvidenskabelige undersøgelser.

Sammendrag

I årene 1989-1991 foretog Natinalmuseet en serie målrettede efterundersøgelser af det kendte, fredede fortidsminde Borremosefæstningen i det centrale Vesthimmerland. I denne artikel fremlægger den ansvarlige for de naturvidenskabelige undersøgelser, Charlie Christensen, og leder af projektet, Jes Martens, resultatet af disse undersøgelser og deres konsekvenser for forståelsen af anlægget og dets historie. Artiklen forholder sig også til de tidligere undersøgelser foretaget af DGU og på baggrund af dette rekonstrueres stedets historie. DGU’s pollenserier var udtaget af lagserier, der var forstyrret af tørvegravning i jernalderen, hvorfor tidsrummet lige før og under bosættelsen ikke var repræsenteret i pollendiagrammerne. Nationalmuseets analyserede pollenserie var udtaget i et uforstyrret område, hvorved efterfølgende forløb kunne fastlægges. En klimatisk betinget vandstandsstigning omkring 800 f.kr. medfører at birkeskoven på Lille Borremose drukner, og der dannes lokale søer på de lavereliggende områder. Samtidig ryddes lindeskoven på den lille holm i sydenden af mosen. Efter græsning overgår vegetationen på holmen i lynghede. Tidligt i førromersk jernalder ses begyndende højmosedannelse i den omgivende mose og omtrent samtidig (i det fjerde århundrede f. Kr.) anlægges en vej ud til holmen som befæstes og bebygges. I bebyggelsens levetid sker der en hurtig vækst i tørvedannelsen. I det andet århundrede f.Kr. nedlægges landsby og voldgrav, som derefter udjævnes og omdannes til ager. I de forseglende fyldlag fra voldgraven findes keramik, som daterer hændelsen til slutfasen af førromersk eller tidlig ældre romersk jernalder. Samtidig ses der i pollendiagrammerne en stigning i kornpollen. Den dyrkede ager har på sines steder nået ud over voldgraven. I det fjerde-femte århundrede er dyrkningen forbi og højmosedannelsen er så fremskredet at tørven ekspanderer ind over voldgraven og marken. I hele det undersøgte tidsrum er mosen blevet udnyttet til tørvegravning.

Bidragsytere

Jes Martens

  • Tilknyttet:
    Forfatter
    ved Arkeologisk seksjon ved Universitetet i Oslo

Charlie Christensen

  • Tilknyttet:
    Forfatter
1 - 2 av 2