Koreografi – dansekunst som tekst

I bogens første artikel »Koreografi – dansekunst som tekst« tager Eli- zabeth Svarstad og Margrethe Støkken Bue udgangspunkt i Ann Hutchin- son Guests udsagn om, at dansenotation er for dans, hvad noder er for musik, og det skrevne ord er for teater. Dansenotation har været anvendt som metode for at bevare og distribuere danserepertoirer siden 1400-tal- let, og artiklen præsenterer de forskellige systemer, der har været anvendt gennem tiden – fra de helt simple, som bestod af bogstavforkortelser og frem til de mere avancerede, der består af tegn og symboler. Ved at sam- menstille dansenotation med musiknotation viser Svarstad og Bue, at hvor praksissen for musiknotationen har været etableret længe, er dan- senotationen i en stadig udvikling. Selve dansepraksissen og dansenotati- onen hører tæt sammen, og når danserepertoirer avanceres og udvikles, må dansenotationssystemet følge med. I artiklen diskuteres sluttelig, om man kan sidestille tre kunstformers dokumentationsformer, og den læg- ger i sig selv op til at reflektere over begrebet tekst.